Hvem er vi ...

Vi er 2 skrupskøre hundetosser, der nyder vores liv på landet med en flok skønne hunde.  Vores fælles passion og begejstring for hunde, natur og udelivet har ført til Lilleskovslot.dk. 

Sammen har vi siden 2014 lavet Hundedage og projektet er efterhånden vokset til en kæmpe event vi ikke længere kan stå alene med.

Vi er derfor stolte over at Vilhelmsborg har sagt ja til et stort samarbejde.

Torben arbejder til daglig for Vestas og er i udlandet ca 70  % af året og Lotte er uddannet blomsterdekoratør og arbejder på Vilhelmsborg.

Som noget nyt er vi blevet bidt af K9 Biathlon og arbejder på at gøre sporten endnu mere kendt via div aktiviteter og løb.

Vi er kun amatøre, men gør vort ypperste for at I alle skal have optimale muligheder for at få nogle fantastsik oplevelser sammen med os, resten er op til jer.

Vores historie

 

Hvordan startede Lilleskov Slot's Hundedage

 

 

Tilbage i 2012 afholdt Kennel Höhrmann/v. Lotte Höhrmann den første hundedag på hjemadressen i Stenlille, dengang var det i baghaven og med ca 30 besøgende.

Efter 2 år med "baghave dage" rykkede Lotte til Jylland og i 2014 afholdt vi (Torben og Lotte) den første hundedag på hjemadressen i Åbenrå.

Det gik over al forventning og med knap 100 besøgende, medie dækning af Jyske Vestkysten og begyndelsen på en masse nye kontakter.

2015 - 2016 Ensted Idrætsanlæg

Muligheden bød sig, for at afvikle hundedage på Ensted Idrætsanlæg og det blev til 2 år (2015 - 2016), med voksende besøgstal i samarbejde med bl.a. Endsted Håndbold piger og en masse frivillige.

I 2015 fik vi et besøgstal i nærheden af de 500 og året efter tiltrods for silende regn lå vi omkring små 1000 og omkring 30 stande.

https://hunden.dk/nyheder/sonderjyllands-storste-hundedag/10468

https://hunden.dk/nyheder/sonderjyllands-storste-hundedag/10225

2016 Rosenholm Slot

I 2016 blev vi desuden inviteret med på CHPevent's slotsmesse på Rosenholm Slot i Hornslet. Det var første gang vi skulle lave et 3 dages event og det var da også med mange sommerfugle i maven.

Det gik endnu en gang over forventning og efterfølgende fulgte 2 år på Valdemars Slot på Tåsinge. Henholdsvis i 2017 og 2018

2017 - 2018 Valdemars Slot på Tåsinge

Nu tog Hundedagene for alvor fart og besøgstallet steg kraftigt med rigtig mange forskellige aktiviteter og stande.

I 2018 kom Dansk Kennel Klub for første gang med en stand og vi var og er fortsat utrolig stolte af den opbakning vi har mødt.

Mediehuset Wiegaarden fik også øje på os og et tæt samarbejde begyndte at udvikle sig.

Artikler fra Lilleskov Slot's Hundedage på Valdemars Slot

 https://hunden.dk/nyheder/hunde-og-bornedage-pa-valdemar-slot/46236

https://hunden.dk/nyheder/arrangor-af-hundedage-jubler/46309

"Højgravide Hundedage"

2019 Rosenholm Slot

2019 blev på mange måder skelsættende med store forandringer. Vi rykkede tilbage på Rosenholm Slot, nu større og vildere end nogensinde før.

Efter at vi sommeren 2018 stiftede vi bekendtskab med K9 Biathlon, besluttede vi at udvide med et K9 Biathlon for alle og det blev starten på endnu et eventyr.

https://hunden.dk/nyheder/succes-med-run-in-show-ved-k9-biathlon/46385

Pludselig fik vi besøgende fra både ind- og udland, flere special klubber, et udvidet samarbejde med Dansk Kennel Klub og for første gang et stort messekatalog, udarbejdet i samarbejde med Mediehuset Wiegaarden. 

Vores motto blev skabt "Sammen når vi længere" og i bedste Pippi stil, valgte vi at gå ind i processen med orderne "Det har vi aldrig prøvet før, så det kan vi sikkert godt"

Samarbejde med DYREFONDET og Danske Hospitals Klovne blev bla. til et velgørenhedslotteri der samlede ca 17.000 kr sammen vi kunne fordele.

Det blev til 114 løbere og et samlet messe besøgstal i nærheden af 13.000

Oveni det hele gik Lotte så yderst højgravid rundt og i hjørnene blev der budt på om baby mon kom midt i Stor Ring. 

For os og for mange af vores gæster, deltagere og standholdere, tror vi at 2019 altid vil stå som noget helt særligt. 

2019 blev både slutningen af et kapitel og starten på et nyt i "bogen" om Lilleskov Slot

https://hunden.dk/nyheder/hundedage-i-lykkelige-omstaendigheder-soger-frivillige/55753

https://hunden.dk/nyheder/hundedage-action-skonhed-grin-og-solskin/65007

https://hunden.dk/nyheder/arrangor-af-hundedage-traet-med-traet-pa/65013

  • Nikolai & Mazer

  • K9 Biathalon

  • Rosenholm Slot's Sødeste Hund 2019

2020 Vilhelmsborg

Efter Hundedagene på Rosenholm Slot kom der pludselig nye muligheder og vi er utrolig stolte over at Vilhelmsborg & Lilleskov Slot er indgået samarbejde under fællesnavnet ”ARION Hundedagene på Vilhelmsborg”

Vi skulle have afholdt et arrangement i verdens klasse, men pga. COVID-19 har vi desværre måtte aflyse alt og i stedet vende tilbage i 2021.

https://hunden.dk/nyheder/vilhelmsborg-og-lilleskov-slot-indgar-samarbejde-under-faellesnavnet-hundedagene-pa-vilhelmsborg/65096

https://hunden.dk/nyheder/hundedage-i-go-morgen-danmark/66543

https://hunden.dk/nyheder/hundedagene-er-aflyst/66698